Træning og hestevelfærd – oplæg med Susan Kjærgård fredag d. 24. februar kl. 16.00!
Gennem dette 45 minutters oplæg, som tager afsæt i ISES 10 træningsprincipper, forklarer Susan Kjærgård fra Blue Berry Hill, hvordan man kan omsætte teori og forskningsresultater til lettilgængelige praktiske træningsøvelser, der mindsker konflikt, stress og uønsket adfærd hos hesten.
Hvordan lærer hesten? Hvordan husker den? og hvordan kan du designe træningen, så din hest bliver mere rolig, mere fokuseret og kan rides for lettere hjælpere.
Om Susan Kjærgård:
Susan står bag Blue Berry Hill, som arbejder med formidling af forskningsbaseret træning. Hun driver en 1-årig instruktøruddannelse, BBH Basisinstruktør, samt en 2-årig overbygning, BBH Træner. Begge uddannelser har et evidensbaseret læringsfundament, og der undervises, udover af Susan selv, af forskere og dyrlæger.
Susan har arbejdet med Equitation Science gennem de sidste 20 år og har flere gange holdt oplæg på den årlige internationale ISES konference, forelæst på agrobiologistudiet på Århus universitet og samarbejder tæt med forskere og dyrlæger. Hun har en konkurrencemæssig baggrund som Grand Prix springrytter på højeste internationale niveau og er dedikeret til at hjælpe ryttere med at skabe bedre præstationer gennem øget hestevelfærd og mindre konflikt i træningen.
Alle er velkomne, man møder bare op. Du finder DI Talks bagerst i udstillingshallen.