JARL FRA MIDKRIKA – ÆRESPREMIE FOR AFKOM UDDELT TIL WORLD TOELT 2020!

JARL FRA MIDKRIKA  IS1995184968 [8,33] MODTAGER ÆRESPREMIE FOR AFKOM!


Domsord:
Afkommene efter Jarl er meget store. Hovedet er fintmejslet, men med tendens til grove ganascher. Mankekammen er høj og halsen højt ansat. Krydset er muskuløst, men der ses ofte nogen stivhed i lænd eller ryg. Afkommene er velproportionerede med meget lange ben; flankerne er ofte noget flade. Benkvaliteten er god, senerne er stærke, tørre og velmarkerede. Benbevægelserne er middel. De har fremragende hove, man og hale er middel. De fleste er Jarls afkom er fir-gængere. Tølten er taktren med store bevægelser, men nogle kan have tendens til stive bevægelser i tølt. Traven er taktren med godt svæv, men der kunne være mere tempo. Galoppen er hurtig og med godt stræk. Både den langsomme galop og skridten er god. Afkommene er villige og samarbejdsvillige med gode bevægelser under rytter. Jarl frá Miðkrika avler høje og robuste fir-gænger heste med gode bevægelser og han modtager ærespræmie for afkom.

Jarl frá Miðkrika  har 321 afkom, og er med sine 25 år still going strong! Han blev til World Toelt 2020 fremvist af Katrine Skrubbeltrang sammen med tre af hans forholdsvis unge afkom – alle fra hans første årgang efter han blev importeret til Danmark:

Klassik fra Teland DK2014200588
Rytter: Steffi Svendsen

Kandis fra Teland DK2014100626
Rytter: Siggi Oli Kristinsson

Skvisa fra Rendborg DK2014200478
Rytter: Annika Skrubbeltrang